Ugens målinger: Rød blok trækker fra og politisk pressede forskere

MÅLINGER: Altinget bringer de målinger, der har været bragt i den forgangne uge. I denne uge om rød bloks fortsatte fremgang, politisk forskning, røde kvinder, blå mænd og danskernes medietillid.

Rød blok trækker fra
Bedømt på meningsmålingerne er det længe kun gået én vej for Socialdemokratiet, og det er fremad. I en ny måling foretaget af Norstat for Altinget ser denne tendens ud til at fortsætte.

I målingen har 30,9 procent af de adspurgte angivet, at de vil sætte kryds ved Socialdemokratiet, såfremt der var valg i morgen, hvilket er højeste Norstat-måling siden folketingsvalget i 2015. 30,9 procent kan omsættes til 55 mandater, og dermed står Socialdemokratiet lige nu til ni ekstra sæder i folketingssalen.

Inkluderer man Enhedslisten (8,8 procent), Radikale Venstre (4,6 procent), Alternativet (3,6 procent) og SF (5 procent), vil rød blok ifølge målingen få 52,9 procent af stemmerne ved et hypotetisk folketingsvalg.

Login