Ugens målinger: Møgsager koster for Alternativet

MÅLINGER: Altinget bringer de målinger, der har været bragt i den forgangne uge. Denne uge med et kig på borgernes holdning til Løkkes kvotekongegave, dalende opbakning til Alternativet, LA-vælgeres vandringer til Nye Borgerlige og en medietroværdighedsmåling.

Alternativet dykker i målingerne
Alternativet ser i de seneste målinger ud til at have mistet momentum, og i en ny meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken svarer blot 3,6 procent af vælgerne, at de vil stemme på partiet.

For to år siden var næsten hver tiende klar til at sætte kryds ved liste Å, hvilket ville gøre Alternativet til det andetstørste parti i rød blok. Som TV 2’s gennemgang viser, kan der være en sammenhæng mellem antallet af negative sager i partiet og vælgernes faldende opbakning. 

Den udlægning tilslutter politisk ordfører Carolina Magdalene Maier sig også. ”Jeg tror helt klart, at det hænger sammen med, at vi havde et stormfuldt efterår,” siger hun til TV 2.

Login