Ugens målinger: Danskerne imod regeringsindgreb i OK18-konflikt

MÅLINGER: Altinget bringer de målinger, der har været bragt i den forgangne uge. I denne uge om modstand mod regeringsindgreb i overenskomstkonflikt, utilfredshed med Sundhedsplatformen og støtte til regeringens DR-besparelser.

Danskerne imod regeringsindgreb i konflikt
Overenskomststriden mellem de statslige arbejdsgivere og lønmodtagere forhandles fortsat i Forligsinstitutionen. Ender det med strejke og lockout mellem parterne, kan regeringen gribe ind og stoppe konflikten ved selv at fastsætte løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor i de kommende tre år. En ny måling foretaget af Gallup for Magisterbladet viser, at danskerne helst vil undgå denne situation.

Ifølge målingen mener 54 procent af danskerne, at politikerne ikke skal gribe ind i en konflikt, mens 37 procent går ind for et indgreb. Valgforsker Kasper Møller Hansen tolker det som befolkningens entydige opbakning til den danske model.

Blandt rød bloks vælgere er modstanden mod indgreb særlig udpræget. Knap to ud af tre vælgere fra rød blok er imod indgreb fra regeringen, mens 44 procent af blå bloks vælgere er imod. Ifølge Kasper Møller Hansen er dette et tydeligt eksempel på, at rød bloks vælgere ikke helt stoler på, at et indgreb fra den nuværende regering vil være i deres interesse.    

Login