Ugen der gik i Europa-Parlamentet

Noter fra EU-Parlamentets januar-samling i Strasbourg fra Altinget.dks EU-korrespondent.

Efter i 16 år at have dækket dette Parlaments samlinger, så skal der en del til for at kunne bryde ud i et ”Jamen dog!”. Denne samling fik ingen af os mere eller mindre faste korrespondenter fra medlemsstaterne til at komme med dette udbrud - i det mindste positivt ment.

Dyreforsøg
Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke skete noget. Der er altid masser af arbejde for alle involverede. Der foreligger altid interessante betænkninger – og så er der da ind imellem emner og beslutninger, der kalder på en vis begejstring. Det gjaldt denne gang især kosmetik-direktivet (PE-CONS 3668/2002 – C5-0557/2002 – 2000/0077(COD)), der endelig, endelig, endelig ser ud til at kunne standse de jo som regel både overflødige og i al fald grusomme dyreforsøg, som denne industri-gren har ment at skulle gøre brug af!

Ordføreren, den tyske socialdemokrat, Dagmar Roth-Behrendt, høstede kraftigt bifald fra sine kolleger, da hun efter flere års indædt kamp mod især EU-Kommissionen – og dermed indirekte lobbyisterne fra kosmetik-industrien – og flere forligsrunder (7!) med Kommission og Råd kunne læne sig tilbage efter vedtagelsen onsdag.

Login