Udenrigsministeriet slår igen mod Fogh

Udenrigsministeriets direktør, Friis Arne Petersen, beskylder statsministeren for at føre en kortsigtet udenrigspolitik.

»I takt med at udenrigspolitikken er blevet mere betydningsfuld også for regeringschefer, er der naturligvis også en risiko for, at regeringschefer går efter kortsigtede gevinster ... Men det er jo vilkårene, som politik bliver lavet på, og det må vi andre, der prøver at tænke langsigtet strategisk, jo så at sige acceptere og få det bedste ud af«, sagde Friis Arne Petersen, da han stillede op til interview i nyhedsprogrammet Deadline.

»Uden at direktøren direkte sagde det, kunne det høres, som om han beskylder statsministeren for at føre en kortsigtet udenrigspolitik. Men det blev sagt på en smuk diplomatisk måde og i generelle vendinger, som ingen kan komme efter ham for«, siger professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver.

Friis Arne Petersen lagde ingen diplomatiske bånd på sig selv, da det gjaldt Tysklands udenrigspolitik.

Login