TDC henter presserådgiver i Moderniseringsstyrelsen
Presseansvarlig i Moderniseringsstyrelsen Anders Brandtoft skifter til TDC Group.
Anders Brandtoft skifter arbejdet i Moderniseringsstyrelsen ud med et job i TDC Group. Det sker, når han bliver kommunikations- og presserådgiver i TDC Group.
Det skriver han selv på sin twitter-profil.
Anders Brandtoft kommer fra en stilling som presseansvarlig i Moderniseringsstyrelsen under Finansministeriet, men fra september skal han i stedet rådgive TDC Group i kommunikation og presse. Her får han ansvar for TDC Erhverv.