Sundhedsministeren og amterne uenige om bevillingsmetode

Allerede inden mødet er parterne uenige om måden, pengene skal bevilges på, men sundheds- og indenrigsministeren står fast: Der skal afprøves en ny bevillingsmetode, når sygehusene skal have penge for at arbejde ventelisterne væk.

- Pengene skal gives til de afdelinger, der bringer ventelisterne ned. Jeg har skruet en model sammen, som fuldstændig sikrer, at pengene bliver anvendt til deres formål, og som giver fuld sikkerhed for, at pengene når derud, hvor de gør en forskel. Altså ud på de enkelte afdelinger, siger Lars Løkke Rasmussen.

Rent praktisk vil Løkke Rasmussen gå uden om amterne og give penge direkte til de enkelte afdelinger - under kontrol. Dernæst vil Sundhedsministeriet lave en aftale med de enkelte amter om, hvordan man kan måle, om der laves ekstra behandlinger. Når en sygehusafdeling så udfører yderligere behandlinger, vil det udløse penge fra puljen.

Login