Sundhedshuse skal afløse små sygehuse

Til efteråret kommer Socialdemokraterne med et nyt beslutningsforslag om at etablere tværfaglige sundhedshuse som erstatning for mange små sygehuse, som ventes nedlagt. Lars Løkke Rasmussen ser positivt på ideén.

Sophie Hæstorp Andersen, partiets sundhedspolitisk ordfører, anser det for nødvendigt at centralisere sundhedsvæsenet - både af økonomiske årsager og for at sikre den bedste lægefaglige kvalitet.

Sammen med partifællen og medlem af Folketingets sundhedsudvalg, Karen Jespersen, fremsætter hun til efteråret beslutningsforslag om etablering af forsøgsordninger med sundhedshuse, som skal rumme tværfaglig sundhedsekspertise. Det kan være alt fra genoptræning, dagskadestuer for mindre skader, blodprøvetagning, sårpleje og fødselsforbertedelse til fysio- og ergoterapi.

Tankerne om at designe sundhedscentre efter lokale behov bliver positivt modtaget af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Login