Store skiftedag på redaktionerne

Det syvende portræt i Altinget.dks artikelserie ”Folkene på Borgen” tegnes i Folketingets presseloge. Her har Hans Mortensen (44) arbejdet fast siden 1995 for Ekstra Bladet. Men i november sidste år skiftede han over til Weekendavisen, og byttede dermed bogstaveligt talt skrivebord med Troels Mylenberg (32). Altinget.dk tegner et portræt af Hans Mortensen, og vi taler også med hans professionelle spejlbillede Troels Mylenberg.

Hvorfor det store skift?

”Jeg skiftede, fordi jeg havde været det samme sted i tolv år. Næsten hele den periode, hvor jeg har været uddannet journalist. Jeg var ikke utilfreds med at være på EB, men syntes tiden var inde, hvis jeg skulle prøve noget andet. Da muligheden for at komme på Weekendavisen bød sig, var jeg derfor ikke i tvivl. Skiftet mellem to så forskellige arbejdspladser bød for alvor på luftforandring, nye udfordringer og mulighed for at udvikle min journalistik”, siger Hans Mortensen.

Journalisten virker afslappet og tillidsvækkende. Man får hurtigt et indtryk af, at han er en professionel, som er fortrolig med sine omgivelser.

Login