Sophie Løhde får ny pressechef

Kristian Wederkinck stopper som rådgiver for Morten Messerschmidt til fordel for en stilling som pressechef i Finansministeriet for Sophie Løhde (V).

Morten Messerschmidts rådgiver igennem seks år, Kristian Wederkinck, har sagt op og starter i stedet som pressechef i Finansministeriet for minister for offentlig innovation Sophie Løhde.

”Nu har jeg været i EU-systemet i seks år, og jeg kunne godt tænke mig at komme ud i centraladministrationen og prøve at være der og arbejde med et andet stofområde,” lyder Kristian Wederkincks begrundelse til Altinget.

Kristian Wederkinck er cand.mag i retorik fra Københavns Universitet og har tidligere været ansat som presseansvarlig i Klimakonsortiet. Han forventer at tiltræde stillingen som pressechef for Sophie Løhde snarest.

Login