Snit af målinger: Dansk Folkeparti får laveste opbakning i mere end to år

RISBJERGSNIT: Dansk Folkeparti står til det dårligste resultat i Altingets snit af målinger siden november 2016. Samtidig ser borgerligt stemmespild ud til at kunne give rød blok det bedste valgresultat i 40 år.

Hvis der var folketingsvalg i dag, ville Dansk Folkeparti miste en stor del af den opbakning, som partiet vandt ved folketingsvalget i 2015.

Det viser et kvalitetsvægtet gennemsnit af februars meningsmålinger, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet for Altinget.

Ifølge snittet står Dansk Folkeparti til at få 15,1 procent af stemmerne ved et valg i dag. Det er den ringeste tilslutning siden november 2016, hvor partiet oplevede stærk modvind i målingerne i kølvandet på Meld- og Feld-sagen.

Login