SF'er kritiserer sponsor bag ramadan-middag

NYHED: Vi skal ikke tages til indtægt for en konservativ religiøs bevægelse, siger SF's Serdal Benli, der ikke vil benytte sin invitation til mandagens ramadan-middag i Folketinget.

"Zaman er en konservativ religiøs avis, og den er der ingen grund at alliere sig med som SF'er. Vi allierer os heller ikke med Indre Mission. Jeg vil ikke være med til at gøre Zaman stueren ved at deltage i ramadan-middagen."

Sådan siger Serdal Benli, der som kommunalbestyrelsesmedlem for SF med dansk-kurdisk baggrund har fået en invitation til den omstridte ramadan-middag, der mandag løber af stablen i Folketingets restaurant Snapstinget.

Langt fra SF's grundholdninger
Middagen er arrangeret af Benlis partifælle, folketingsmedlem Özlem Cekic, i samarbejde med avisen Zaman Scandinavia. Og det er netop sponsoren, der får Serdal Benli til at stå af.

For Zaman beskyldes for at være under kontrol af den stærkt omstridte islamiske Gülen-bevægelse, der ledes af iman Fethullah Gülen. Det afvises dog af den administrende direktør Kamil Subasi fra Zaman Scandinavia i en pressemeddelelse udsendt fredag.

Login