SF-landsmøde mindede om 90’erne
ANALYSE: Med børn, krammetræer, socialpolitik og klima som omdrejningspunkter bragte weekendens SF-landsmøde mindelser om fortidens SF. Men valget af Sara Omar til en nystiftet SF-pris vidner om, at partiet står et andet sted end i Holger K. Nielsens formandstid.
Der skulle ikke tages nogen chancer.
Efter seks-syv års mørke skulle landsmødet i Kolding markere, at SF er genopstået med sidste års to flotte valgsejre. Det skulle være en fest uden antydning af dårlig stemning, og landsmødets politiske fokus var koncentreret om emner, et samlet landsmøde kunne klappe ad.
I modsætning til mange andre SF-landsmøder var der denne gang ingen interne trusler mod ro og orden, ja, faktisk var det største problem på landsmødet coronavirussen, der førte til aparte hilseritualer i bedste Monty Python-stil.
Formand Pia Olsen Dyhrs indledende tale havde naturligt minimumsnormeringer i daginstitutioner som slagnummer. Her fik SF en sejr af stor symbolsk betydning ved finanslovsforhandlingerne, selvom det egentlig aldrig havde været meningen, at minimumsnormeringer ligefrem skulle gøres til et ultimativt SF-krav.