Sandflugtsvælgere surfer mellem R, SF og EL

RØD LATTE: Et større vælgersegment surfer rundt mellem Radikale, SF og Enhedslisten, selvom disse partier er langt fra hinanden i fordelingspolitikken. Men det er de færreste af de vælgere, der selv er pressede økonomisk, mener professor Jørgen Goul Andersen.

De var med, da Marianne Jelved (R) løftede håndtasken i triumf i 2005. De var med, da Villy Søvndal (SF) rakte mod stjernerne i 2007. Og de var der i stimer, da Margrethe Vestager (R) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) sejrede ved det netop overståede folketingsvalg.

Men det er langt fra sikkert, at de er at finde bag samme partier næste gang, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Århus Universitet, der i mange år har studeret vælgervandringer. Erfaringerne viser nemlig, at dette vælgersegment har en sikker næse for at være på det vindende hold.

De drastiske vælgerudsving for partier som Enhedslisten, SF og Radikale skyldes, at der er en større gruppe vælgere, der uden problemer surfer mellem de tre partier. Og til tider et fjerde. 

Login