Samarbejde med Radikale koster stemmer

RADIKALE: Ingen regeringer med radikal detagelse siden krigen er gået frem, når vælgerne har skullet tage stilling til dem ved et folketingsvalg.

Det kan være risikabelt for et parti at sidde i regering med Radikale.

En gennemgang af de historiske valgresultater, som Altinget.dk har foretaget, viser, at samtlige regeringer med radikal deltagelse siden Anden Verdenskrig samlet set er gået tilbage, når der har været folketingsvalg. Eneste undtagelse er valget i 1998, hvor S-R-regeringen samlet set hverken gik frem eller tilbage.

Fænomenet gælder både de koalitioner, som Radikale har indgået i sammen med Socialdemokraterne, og når partiet har dannet regering sammen med de borgerlige partier.

Særligt tydeligt sås det ved valget i 1971, hvor den borgerlige R-V-K-regering mistede 10 mandater, og ved valget i 2001, hvor S-R-regeringen samlet mistede ni.

Radikale forplumrer billedet
Professor i Statskundskab Jørgen Goul Andersen forklarer, at lige så gode De Radikale kan være til selv at trække vælgeropbakning, når de er i regering, eller når de støtter en regering, lige så svært kan de gøre livet for en regeringspartner: 

"Venskab med De Radikale bringer tit et parti nærmere regeringsmagten. Men lige så tit bringer det en længere væk fra vælgerne. Fordi De Radikale til tider trækker regeringspartneren væk fra de vælgere, de normalt skal trække tilslutningen fra, kan det blive en dyr fornøjelse," siger han.

Login