S-SF betaler fagbevægelsen tilbage

ANALYSE: S-SF's forslag om tvangsaktivering af kontanthjælpsmodtagere er tilbagebetaling til fagbevægelsen som tak for sidst for velviljen til at finde 15 milliarder kroner til S-SF's Fair Løsning. Og tilbagebetalingen kan være belejlig for fagbevægelsen på mere end én måde.

Hvis folketingsvalget har ført en rød regering med sig, og en ikke-forsikret ledig mister jobbet, så sørger S-SF for, at hun efter en måned samler skrald på landets strande eller klipper hækkene hos ældre i kommunen - på en meningsfuld måde, men som samtidig ikke er så meningsfuld, at der kan oprettes en ordinær stilling. Der følger rettigheder og pligter med at få kontanthjælp, som Helle Thorning-Schmidt siger.

Men hvis et a-kasse-medlem mister jobbet, så går der op til ni måneder, før aktiveringen begynder, hvis man er over 30 år. Der følger andre rettigheder og pligter med at være medlem af en a-kasse, understreges det.

Dog gøres der ikke forskel på de forsikrede og ikke-forsikrede dele af arbejdsstyrken med anden del af S-SF's forslag, nemlig at ufaglærte over 30 år uden en uddannelse kan få højeste dagpengesats udbetalt i op til tre år, mens de tager en uddannelse.

Login