S pas på velfærd

Frank Jensen, politisk ordfører for Socialdemokraterne, siger, at når det gælder områder som efterløn, pension og dagpenge, afventer partiet et udspil fra regeringen.

»Regeringen har serveretten. Den må spille ud først. Men når vi kommer til valgkampen, så har Socialdemokratiet også et bud på velfærdsområdet,« siger han og henviser til, at socialdemokraterne allerede har fremlagt et bud på, hvad de vil inden for skole, forskning og børnepasningsområdet.

Partiet nedsatte i januar et internt udvalg, der skulle komme med udspil til reformer. Formand er Henrik Sass Larsen, og han afleverede et udkast før sommerferien, hvor der blandt andet blev taget hul på reformer af efterløn, men det blev underkendt af partiledelsen. Det oplæg, der nu er i støbeskeen, koncentrerer sig angiveligt kun om tilkøbsydelser i det offentlige.

Login