S indhenter de borgerlige i udlændingepolitikken

MENINGSMÅLING: Socialdemokraterne vinder på tre af de fire områder, der er vigtigst for vælgerne, mens S og de borgerlige nu spiller lige op på udlændingepolitikken.

De borgerliges trumfkort er stækket, mens en de vigtigste socialdemokratiske trumfer er blevet stærkere. Det viser en ny Norstat-måling udført for Altinget og Jyllands-Posten, hvor vælgerne er blevet bedt om at tage stilling til, om en borgerlig eller en socialdemokratisk ledet regering er bedst til at håndtere de forskellige politikområder.

Studerer man regeringsalternativernes styrkepositioner, er der i dag opstået en situation, der minder om situationen før valget i 2001. Med omvendt fortegn.

Dengang stod de borgerlige stærkest på de områder, der betød mest for vælgerne. Selv en pæn del af de socialdemokratiske vælgere foretrak en borgerlig regering til at klare udlændingepolitikken, som var i toppen af dagsordenen.

Login