Ridebanen tilbage til rokoko-stil

CHRISTIANSBORG-RENOVERING: Folketinget renoverer denne sommer den ene ridebanebygning på Christiansborg, der er et af Danmarks mest mærkelige rum. Det er den sidste rest af det første Christiansborg og skal nu indrettes mere i pagt med den oprindelige 1700-tals-stil.

En strøm af tømrere, malere, elektrikere og andre håndværkere er i disse dage i fuld gang med at indtage Christiansborgs gamle ridebanebygning.

Den mere end 250 år gamle og voldsomt fredede bygning skal i løbet af sommeren nemlig igennem en større renovering, der skal give dens særprægede rum nye farver, ny belysning og nyt gulv, ligesom enkelte vægge af nyere dato skal fjernes for at give Ridebanen dens oprindelige arkitektoniske udtryk fra slutningen af 1700-tallet.

"Ridebanen er en anden slags bygning end selve Christiansborg, der er tungere og mere solid. Ridebanen er oprindeligt indrettet i rokoko-stilen i slutningen af 1700-tallet, der er lysere og lettere - og det er den stemning, vi gerne vil ramme. Det skal være lidt i retning af flæser, silkestrømper og pudderparykker - men i en 2010-udgave," fortæller Folketingets arkitekt Henrik Levison til Altinget | Christiansborg.

Login