Professor: Statslige selskaber lever på lånt tid

INTERVIEW: Det er uundgåeligt, at staten på et tidspunkt vil træde ud af rollen som ejer af statslige virksomheder og selskaber som DSB og SAS, lyder det fra juraprofessor.

”Det er kun et spørgsmål om tid, før staten træder ud af de statslige selskaber.” 

Budskabet kommer fra professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet, Erik Werlauff, der har forsket i den juridiske del af statslige aktieselskaber. I 1992 var han sågar manden bag den enmandsudredning, der danner grundlag for den nuværende lov om statslige aktieselskaber. Med egne ord, har han ”skrevet den lovgivning, der gælder for de statslige aktieselskaber”.

Og efter en hæsblæsende uge, med redningen af SAS øverst på den transportpolitiske dagsorden, har spørgsmålet på manges læber været, om det stolte luftfartsselskab har bedst af at slippe fri af staten. Ja, mener Erik Werlauff, der dog ikke begrænser den konklusion til SAS, men eksempelvis også DSB, de danske havne, og ja, stort set alle statslige selskaber og virksomheder (se oversigt over selskaber i bunden).

Login