Prodi trak armen fra Berlusconi

EU-formanden Berlusconi forsøgte i dag at gøre EU-Kommissionens formand medansvarlig for resultaterne - eller mangel på samme - under det italienske formandskab det seneste halve år.

Som afslutning på sit pressemøde greb den fungerende EU-formand Berlusconi sin landsmand, Kommissionsformanden, under armen og sagde, idet han bøjede sig tæt ind til Prodi:

"Uanset, hvad der er blevet sagt om forholdet mellem os, så har vi arbejdet arm i arm i de sidste hundrede dage."

Så havde Prodi fået nok. Han løsnede EU-formandens greb og viftede afværgende med begge hænder. Men han smilede. Det er ellers velkendt, at der ikke ligefrem hersker den allerbedste stemning mellem de to politiske rivaler.

Login