Præmie til UG-kommuner

Claus Hjort Frederiksen (V) inddrager dermed beskæftigelsespolitikken i regeringens såkaldte »noget-for-noget«-strategi.

Claus Hjort Frederiksen har tidligere truet kommunerne på pengepungen. De kommuner, der ikke følger op på sygefravær, der varer længere end otte uger, risikerer at få skåret i den statslige refusion af sygedagpengene. Nu vil han tilføje en gulerod. Men kommunerne skal gøre mere end overholde de formelle regler for at få del i belønningen. De skal rent faktisk have succes med at få de syge og de arbejdsløse i arbejde.

»Det skal være meget målrettet, så man kan se sammenhængen mellem den ekstra indsats og den belønning, der kommer. Det er klart, at »noget-for-noget« ikke er et spørgsmål om at belønne folk for at overholde landets love. Det handler om at dreje udviklingen på væsentlige områder, så der er en tilskyndelse til at gøre en indsats,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Login