Portræt af en storkreds: Vestjylland

STORKREDSPORTRÆT: Kristendemokraternes skæbne afgøres af Vestjyllands Storkreds. Her er det også alt eller intet for den raskmeldte Helge Adam Møller og en enkelt tidligere minister.

Få steder i Danmark er så lokalpatriotiske, og få steder i Danmark spiller de lokale forhold så meget ind på vælgernes adfærd som i Vestjyllands Storkreds.

Storkredsen, der har det største areal af dem alle, men som ikke rummer nogen af de helt store danske byer, vil da også ved folketingsvalget 15. september levere svarene på nogle af de mest uafklarede spørgsmål og afgørelserne på nogle af de hårdeste personkampe.

Det er således i det vestjyske, skæbnen for Kristendemokraterne og partiets leder Per Ørum Jørgensen vil blive endeligt afgjort - det er her, det skal blive klart, om den konservative Helge Adam Møller skal på pension eller ej, og det er her, Venstre måske skal sende fhv. minister Helge Sander ud af Folketinget.
 
Og Vestjylland kan byde på særlige overraskelser denne gang. Ingen steder har debatten om det såkaldte Udkantsdanmark raset så heftigt som her, og det kan spille særligt ind på resultatet for partier som Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Login