Politisk kritik af dansk EU-formandskab

EU-Parlamentet er stærkt utilfreds med, at det danske EU-formandskab ikke inddrog institutionen i udvidelsesforhandlingerne.

Det var som ventet især optagelsen af Tjekkiet, der voldte problemer. Det skyldtes det såkaldte Benes-dekret, som den daværende præsident i Tjekkoslovakiet umiddelbart efter anden verdenskrig udstedte med det resultat, at de ofte med vold fordrevne Sudeten-tyskere (fra området Sudetenland) ikke mere har adgang til deres tidligere ejendom. Dekretet legitimerede tilmed de strafbare handlinger.

Især den tyske CSU-gruppe fra delstaten Bayern, der grænser op til Tjekkiet, og hvor et stort antal Sudenten-tyskere bor, stemte imod. Men også andre beklagede, at den nye tjekkiske regering ikke lige så klart som både den netop afgåede præsident, Vaclav Havel, og hans efterfølger, Vaclav Klaus, havde beklaget Benes-dekretet.

Men også optagelsen af den stat, der måske af alle ti er den mest kvalificerede, nemlig Cypern, gav anledning til mange kommentarer. Ikke uventet støttede de græske parlamentarikere optagelsen, men flere talere var inde på det uheldige, at mens delingen af det egentlige Europa nu var ved at være en saga blot, så betyder delingen af Middelhavs-øen i en græsk-cypriotisk og en tyrk-cypriotisk del en ny og for EU meget vanskelig grænse.

Login