Politikerne vil hæve egen pensionsalder

NYHED: Folketingets Præsidium vil hæve politikernes pensionsalder med to år, så de først kan få pension som 62-årige.

I tråd med ændring af efterløns- og folkepensionsalderen i sommerens velfærdsaftale vil Folketingets Præsidium hæve pensionsalderen for Folketingets medlemmer fra de nuværende 60 år til 62. Præsidiets medlemmer ventes at fremsætte lovforslaget umiddelbart efter sit møde i februar.

"Jeg forventer, at det bliver vedtaget, da det er led i det, man har lavet på efterlønsområdet, og så skal der jo selvfølgelig også ske en justering af pensionsalderen for folketingsmedlemmer," siger Poul Nødgaard (DF), der er 2. næstformand i Præsidiet.

I april sidste år fremsatte Dansk Folkeparti lovforslag om, at pensionsalderen for ministre og folketingsmedlemmer skulle følge folkepensionsalderen - det vil sige 67 år, når de nye regler træder i kraft.

Login