Partiet der endte som en joke

KLUMME: Med Louise Freverts indmeldelse i CD følger partiet i Fremskridtspartiets spor hen mod en farceagtig undergang.

"Forrygende". "Topunderholdning". "Nu bliver det ikke større".

Alle superlativerne var fremme hos Christiansborg-journalisterne efter pressemødet, hvor den tidligere DF'er Louise Frevert meddelte, at hun nu repræsenterer CD. Men desværre for CD var det hverken politik eller troværdighed, der fik topkarakterer. Det var underholdningsværdien betragtet som absurd teater.

At se Louise Frevert og CD's nye formand Ben Haddou forsøge at få enderne til at mødes var stærk kost for selv garvede journalister. Især på udlændingepolitikken, hvor CD så sent i sidste valgkamp stod for en kras kritik af VKO-blokkens stramninger, mens Frevert blev landskendt for sin hjemmeside, der beskrev muslimer som kræftceller.

Login