Østrig: 16-årige stemmer som de voksne

VALGRET: Ny forskning viser, at de østrigske 16-årige stemmer lige så bredt politisk og i lige så høj grad som de "voksne vælgere". Et klart signal til de danske politikere, mener Dansk Ungdoms Fællesråd.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil ikke lægge stemmer til nedsættelse af en kommission, der skal undersøge valgret til 16-årige. Hovedargumentet er, at myndighedsalder og stemmeret skal gå hånd i hånd.

Men i Østrig, hvor 16-årige har kunnet stemme siden 2007, har myndighedsalderen aldrig været et tema i relation til valgretten.

Myndighedsdiskussionen i Danmark spænder ben for, hvad det reelt handler om, mener formand i Dansk Ungdoms Fællesråd, Martin Justesen.

Unge stemmer som voksne
Helt ny østrigsk forskning viser, at de helt unge østrigere stemmer meget lig resten af befolkningen - og i lige så høj grad.

Det dokumenterer SORA, et institut for social research og analyse. Den uafhængige forskningstænketank kan gennem interviews med 2.100 østrigske unge gøre op med tesen, at unge stemmer mere venstreorienteret, er politisk umodne og uden lyst til at stemme.

Login