Nye statsministre er ofte minister-debutanter

ERFARING: I nyere politisk historie er det kun Anders Fogh Rasmussen (V) og Lars Løkke Rasmussen (V), der har sat sig i statsministerstolen med ministererfaring i bagagen.

Et lyspunkt for den kommende statsminister er dog, at hun langt fra er ene om at ryge direkte i Statsministeriet uden at have rundet et almindeligt ministerium inden. 

Ser man tilbage på de debuterende statsministre startende med Anker Jørgensen (S), er det kun Lars Løkke Rasmussen (V) og Anders Fogh Rasmussen (V), der både havde ministererfaring og en længere parlamentarisk karriere bag sig, inden de fik nøglerne til Statsministeriet.

Anker var en stor mand i fagbevægelsen
Med omkring ti år i Statsministeriet til både Anker Jørgensen, Poul Schlüter (K) og Poul Nyrup (S) viser den nyere politiske historie, at man sagtens kan hægte sig fast i Statsministeriet uden ministererfaring.

Login