Ny chef for Centralbanken

Trichet fik 315 stemmer, men 83 stemte imod, og 75 undlod at stemme. Trichet afløser centralbankens første chef, hollænderen Wim Duisenberg.

I debatten forud for afstemningen var flere talere kritiske over for Trichet, fordi denne ikke har givet klare signaler for, hvordan centralbanken kan bidrage til stabilisering af væksten i Europa samt en bedring i beskæftigelses-situationen.

Desuden blev der efterlyst klare retningslinier for overholdelse af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at ingen af Unionens medlemsstater må have et underskud på statsbudgettet på over tre procent af bruttonationalproduktet.

Login