November-snit: LA-fremgang truer blåt sammenhold

MÅNEDSSNIT: Ingen stor forskydning mellem blokkene fra oktober til november - alligevel er der vigtige ændringer, skriver Altinget.dks valgekspert.

Af Søren Risbjerg Thomsen
Professor, Altinget.dks valgekspert
 
Gennemsnittet af meningsmålinger for november viser ikke de helt store forskydninger siden oktober. Der er dog statistisk sikker fremgang fra oktober til november både for Enhedslisten (fra 2,6 til 3,3 pct.) og for Kristendemokraterne (fra 0,4 til 0,8 pct.).

Heller ikke mellem blå og rød blok var der den store forskydning. Tilbagegange for Venstre (fra 21,6 til 21,0 pct.) og Konservative (fra 6,8 til 6,2 pct.) blev således opvejet af fremgange for Dansk Folkeparti (fra 13,9 til 14,2 pct.) og Liberal Alliance (fra 5,2 til 5,9).

Samtidig blev tilbagegange for Socialdemokratiet (fra 28,3 til 27,8 pct.), SF (fra 16,1 til 15,3 pct.) opvejet af den nævnte fremgang for Enhedslisten.

Login