Nordatlantiske mandater i frit spil

STØTTE: Flere grønlandske og færøske partier vil først efter valget beslutte, hvem de støtter som statsminister.

Ved folketingsvalget i 2015 landede alle fire nordatlantiske mandater i rød blok. Men det er langtfra sikkert, at det bliver tilfældet i år. Adskillige partier har nemlig ikke på forhånd valgt, hvem de vil pege på som statsminister efter valget om godt en uge.

En kombination af nye partier og stærke personligheder i Grønland samt tæt løb på Færøerne betyder, at det langtfra er givet, hvilke partier der løber med de nordatlantiske mandater. Og når det er afgjort om godt en uge, så kan Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) formentlig godt lokke et eller flere nordatlantiske folketingsmedlemmer til at stille sig bag dem. 

Held i sprøjten
I Grønland vil fire ud af de fem partier, som har større eller mindre chancer for at erobre de to grønlandske pladser i Folketinget, ikke på forhånd sige, om de vil støtte Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen som statsminister efter et valg. Det står klart nu, hvor de sidste to af de fem partier kommer med deres udmeldinger om, hvor de står med hensyn til statsminister-spørgsmålet.

Login