Minister vil ændre sommerhusskat

Sommerhuskommunerne kan nu glæde sig over, at der kommer flere kroner i kassen. Skatteministeren vil ændre på ejendomsværdiskatten så det er sommerhuskommunen der får pengene fremfor ejernes folkeregisterkommuner.

Indtil nu er hele ejendomsværdiskatten for Danmarks 218.453 sommerhuse nemlig gået til folkeregisterkommunen.

»Vi tager den her sag meget alvorligt. Og jeg vil gerne gøre mit til, at reglerne bliver ændret. Grundlæggende mener jeg, at dem som bærer udgifterne til borgerne, også skal have indtægterne,« siger skatteministeren.

Udmeldingen kommer, efter at 17 danske sommerhuskommuner har påpeget den uretfærdige konsekvens af skattesystemet.

Login