Miljøminister skal afgive forklaring

Socialdemokraterne vil have en forklaring på, hvorfor miljøminister Hans Christian Schmidt (V) personligt gik ind i en miljøsag og forhindrede, at en række venstrebønder på Djursland blev tvunget til at overholde vandløbsloven.

»Det her er endnu et bevis på, at regeringen – og miljøministeren – er bøndernes og ikke miljøets minister«, siger Socialdemokraternes miljøordfører, Pernille Blach Hansen, til Ritzau. Hun har nu kaldt Hans Christian Schmidt i samråd i Folketingets miljøudvalg.

»Det virker absurd, at en miljøminister personligt insisterer på, at landbruget ikke skal overholde loven. Det tyder på, at han har overskredet sine beføjelser«, siger hun.

Login