Mette F. suveræn, Pape tager flot andenplads

MENINGSMÅLING: Mette Frederiksen er i en liga for sig selv, når det gælder politikernes popularitet. Mens den konservative leder, Søren Pape Poulsen, kan glæde sig over målingen, er Radikales Morten Østergaard næppe tilfreds. 

1.-pladsen

Mette FrederiksenMette Frederiksen (S)
Samlet positiv minus negativ: 66 procent

Uanset om man måler på Mette Frederiksen som statsminister eller partipolitiker, kommer hun skyhøjt op i disse dage.
Rollen som en samlende figur under coronakrisen ligger rigtig godt til Mette Frederiksen, der fra dag 1 har taget rollen som styrmand mellem Skylla og Charybdis på sig. Hendes rolige stemmeføring og de enkle budskaber og appellen om solidaritet og sammenhold er bare Mette Frederiksen. Både som statsminister og som formidler af Socialdemokratiets værdier.
Så snart sundhedskrisen løjer af, vil vælgerne igen dele sig efter efter anskuelser, og Mette Frederiksen vinder næppe næste valg på coronakrisen. Men hendes personlige popularitet kan meget vel have fået et varigt boost. Det skal dog understreges, at målingen er foretaget før offentliggørelsen af genopåbningsplanen, der har vakt en del kritik.   

Login