Lykketoft fornemmer magten

Statsminister Anders Fogh Ramussen (V) føler nu for alvor presset fra vælgerne. Regeringen ville miste magten, hvis der var valg idag, mens Social Demokratiet kunne glæde sig over markant fremgang.

I en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har gennemført for avisen blandt 1078 vælgere mandag til onsdag i denne uge, er tilslutningen til Venstre nede på 26,8 pct.

Samtidig opnår Socialdemokraterne rekordtilslutning med 31,9 pct. af stemmerne.

En succes for partiformand Mogens Lykketoft (S) som for mindre end et år siden stadig kæmpede med et parti i krise. Det synes nu glemt, og kritikken er forstummet. Lykketoft kan med den nye meningsmåling ikke siges at have gjort meget forkert i sin tid som partiets leder.

Login