Lovkatalog uden sundhedsinitiativer

Især Socialdemokraterne men også Dansk Folkeparti savner sundhedsudspil i regeringens lovkatalog.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen:

"Intet nyt under solen. Det er svært at finde en rød tråd i regeringens lovkatalog på sundhedsområdet. Overordnet har jeg svært ved at se, at regeringen kommer med konkrete initiativer - ord er det eneste, der bliver lagt på bordet.

Eksempelvis regeringens tobaksplan. Her er der jo tale om et tidligere Socialdemokratisk forslag, som vi fremsatte i foråret. Dengang var regeringen imod. Nu har regeringen kopieret det og udvidet det til også at omfatte alkohol," siger hun til Ugebrevet SundhedsTinget leveret af Altinget.dk.

Login