Lov er lov - sådan da

Regeringen vil gøre op med det konsekvensløse samfund, men lov er åbenbart kun lov - sådan da. Peter Brixtofte kræver Bendtsens afgang eller millionerstatning fra staten.

Det udsagn vil selv Farums skandaliserede eks-borgmester, Peter Brixtofte, skrive under på. Alligevel sidder han nu og undrer sig, mens han med nyophævet grundlovssikret immunitet venter på den endelige tiltale for mandatsvig og embedsmisbrug.

For hvorfor skal loven kun holdes i Farum og ikke 465 andre tilfælde, hvor kommuner har iværksat byggerier uden at sende opgaven i udbud? Jo, lyder det med Bendtsens konservative lov-og-orden-logik: Det skyldes, at boligerne i de andre sager er bygget færdig, og det vil få »helt uoverskuelige konsekvenser for lejerne«, hvis staten kræver sine tilskud tilbage.

Staten ser altså gennem fingrene med lovbrud i 465 tilfælde, fordi de er gennemført - mens Farum må bøde, fordi kommunen blev taget på fersk gerning.

Login