Løkke ignorerer brud på abortlov

Embedslægerne i Roskilde og Grindsted handlede korrekt ved ikke at indberette de to læger til myndighederne, som i år 2002 udførte to sene aborter uden den fornødne tilladelse.

Det fremgår af Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens (V) svar til Kristeligt Folkepartis Jann Sjursen spørgsmål om de to ulovligt udførte sene aborter i Roskilde og Grindsted. Indgreb, som Abortankenævnet kritiserede i sin årsberetning, og som kan straffes med op til to års fængsel.

Løkke mener desuden, at de to tilfælde ikke giver anledning til at tro, at loven generelt ikke bliver overholdt. Det var »...enkeltstående tilfælde præget af uheldige omstændigheder og misforståelser«, lyder det i svaret.

Login