LO støtter S-forslag om etnisk klageorgan

LO kommer Socialdemokraterne til undsætning, når partiet foreslår et særligt klageorgan for etnisk diskrimination. Det har intet med mistillid til fagforeningerne at gøre, sådan som Venstre påstår, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Det var Venstres medlem af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Charlotte Antonsen, der forleden kommenterede Socialdemokratiets forslag om, at der ved siden af fagforeningerne skal oprettes et nyt statsligt nævn til ligebehandling på danske arbejdspladser.

"I Venstre mener vi, at resultatet vil blive modsat. Hvis man opretter et særligt statsligt nævn for indvandrere og deres problemer, lægges der tværtimod op til, at man deler arbejdsmarkedet op i to. En del for de etniske danskere og en del for de ikke etniske danskere," sagde Charlotte Antonsen bl.a.

LO kommer på den baggrund den socialdemokratiske integrationsordfører Anne-Marie Meldgaard til undsætning. LO støtter Socialdemokraternes forslag om oprettelsen af et administrativt klageorgan, hvor etniske minoriteter kan klage over diskrimination på deres arbejdsplads.

Login