Kvoter for kvinder, men ikke for arbejdere

KVINDEKVOTER: Helle Thorning-Schmidt ønsker lige mange ministre fra hvert køn i sin nye regering, men det gamle arbejderparti har ingen kvoter, der skal sikre en bestemt andel af arbejdere.

Kvoter for kvinder i regeringen. Kvoter for kvinder i virksomhedsbestyrelser. Og økonomisk belønning af de universiteter, der prioriterer kønsligestilling ved besættelse af leder- og forskerstillinger. Det er politikken hos Socialdemokraterne, der til gengæld ikke har lignende tiltag parat for at sikre en vis arbejderandel i den nye regering.

Ud fra en indholdsmæssig vurdering kunne erhvervsmæssige kvoter ellers være mere påkrævede end kønsmæssige kvoter. For der er typisk langt større forskel på den verden en sosu-assistent og en læge lever i, selvom de begge er kvinder - end der er forskel på situationen for en mand og en kvinde, der begge er gymnasielærere. Det erkender det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil.

Den målbare forskel
"Det argument anerkender jeg. Men erhvervskvoter er bare sværere at indføre i praksis. For hvordan fanden definerer man lige de forskellige grupper? Så er det meget mere straight forward med kvoter ud fra køn. For dem er der kun to af," konstaterer Rosenkrantz-Theil.

Login