Kun få vragede politikere har fået job

EFTER POLITIK: Krisen har gjort det langt sværere at få nyt job. Også for eks-politikere. 16 måneder efter sidste valg er under halvdelen af de vragede folketingsmedlemmer kommet i arbejde.

Med den økonomiske krise er det blevet langt sværere at få nyt job. Også for tidligere folketingsmedlemmer.

Her små 16 måneder efter valget i 2011 har under halvdelen af de folketingsmedlemmer, som ikke blev genvalgt, fundet et job. Kun 10 af de 26 vragede MF'ere er i dag i arbejde, viser en opgørelse, som Altinget.dk har lavet.

Helt andet billede i 2007
Det står i skarp modsætning til en lignende opgørelse, som Altinget.dk tidligere har lavet af de politikere, som ikke blev genvalgt til Folketinget i 2007. Dengang var 15 ud af 18 eks-MF'ere i arbejde kun tre måneder efter valget.

Login