Kaotisk holdspiller ny Venstre-pressechef

INTERVIEW: Den nye pressechef i Venstre Søren Lauridsen kommer fra partiets egne rækker - men først nu er han blevet medlem.

Han skal hjælpe Venstre-politikere med at brænde igennem på skærmen og i spalterne, og han skal på alle måder søge maksimal indflydelse for Venstres holdninger i medierne.

Søren Lauridsen er netop udpeget som Venstres nye pressechef, og skal dermed stå i spidsen for mediehåndteringen i Danmarks største parti.

Han var ellers politisk grøn, da han blev hevet ind til pressetjenesten i 2002 umiddelbart efter, at Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001. Men ikke mindst fordi han var et energibundt uden sidestykke, en eminent netværker og en udpræget holdspiller blev han ansat, fortæller flere af Søren Lauridsens tidligere kollegaer. Og sådan ser han også sig selv.

Login