Kampen om 'den sociale balance'
BAGGRUND: Når skatteministeren taler om en skattereform med social balance, har han givet begrebet en helt ny mening i forhold til en traditionel SF- og venstrefløjsoptik, mener flere forskere. Vi rykker mod USA og væk fra den nordiske velfærdsmodel, lyder det blandt andet.
Skattereformen skal være have en rimelig social balance.
Sådan har det gang på gang lydt fra regeringen med skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) som den fremmeste budbringer af budskabet (se citatboks).
Tirsdag kom så regeringens længe ventede udspil til en skattereform. Her lægger regeringen blandt andet op til at lade overførselsindkomsterne følge inflationen i stedet for lønudviklingen – det vil alt andet lige ifølge flere eksperter gøre f.eks. kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister relativt fattigere i forhold til folk på arbejdsmarkedet.
Skatteudspillet fik Enhedslisten til at fare i flint og true med ikke at stemme for en kommende finanslov med regeringen. Partiet mener, at skattereformen "stjæler fra de arbejdsløse", mens Thor Möger Pedersen står fast på, at udspillet har en rimelige social balance.
Men det er et nybrud for venstrefløjen og især SF's traditionelle måde at forstå begrebet på. Det mener en række forskere, som Altinget | Social og Forebyggelse har talt med.
Overraskende drejning
Jørn Loftager, lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet, er overrasket over Thor Möger Pedersens brug af begrebet social balance.
"Reformen betyder en omfordeling fra dem uden for arbejdsmarkedet til dem på arbejdsmarkedet. Det strider imod vante forestillinger om begrebet. Traditionelt hæfter man sig ved, at folk uden for arbejdsmarkedet er underprivilegerede, og derfor vil man ikke laste dem yderligere i forhold til dem, der har ressourcer og held nok til at have et arbejde," siger han til Altinget | Social & Forebyggelse.