Julens målinger: Trump er den mest beundrede mand i USA

MÅLINGER: Altinget samler de vigtigste målinger, der er blevet bragt over jul og nytår. Denne gang om Donald Trump, der har sneget sig ind på en delt førsteplads på listen over amerikanernes mest beundrede mænd, og S-regeringen, der får karakterer af vælgerne.

Donald Trump i top i Gallup-måling
Da klokken slog 12 nytårsaften, og kalenderen skiftede til 2020, bevægede vi os samtidig ind i et nyt amerikansk valgår. Og for den amerikanske præsident startede det med gode nyheder.

Donald Trump topper nemlig for første gang Gallups liste over mænd, som amerikanerne beundrer mest. Det skriver CNN.

Donald Trump deler førstepladsen med den tidligere præsident Barack Obama, der for 12. gang er på førstepladsen. Begge er blevet nævnt som den mest beundrede mand af 18 procent af de adspurgte.

Login