Jønsson: K står foran kolossal kommunikations-opgave

ANALYSE: Konservative skal i gang med at rette op på deres totalt smadrede image, og det er nogle grundlæggende kommunikationsproblemer, der skal løses, før der igen kommer styrke og troværdighed i C-brandet, skriver Rasmus Jønsson.

Af Rasmus Jønsson
Cand.comm.

De konservative politikere har længe rejst rundt med en forklaring om, at hvis bare de dumme personsager forsvinder, og der i stedet kan komme fokus på partiets politik og de resultater, de igennem regeringsårene har leveret, vil det hele blive godt igen.

Men en diagnose af Konservatives imageproblemer viser, at der skal langt mere til, hvis partiet igen skal vokse sig til et mellemstort parti. Ingen tvivl om, at de mange negative personsager og de seneste måneders ballade har været altødelæggende for partiet, men Konservatives nedtur udspringer også af nogle andre dybereliggende kommunikationsproblemer, som ikke bare løses med at få nye ansigter i billetkontoret og lidt ro på bagsmækken.

Login