Indfører ældrekonto

Det skal ifølge socialminister Henriette Kjær (K) give den enkelte borger mere ansvar og frihed til at bestemme i sit eget liv. Pengene skal bruges til praktisk og personlig pleje og må ikke omsættes i rødvin eller ferierejser. Men det er op til den enkelte, om pengene skal bruges til at aflønne et familiemedlem, en nabo eller et hjemmeservicefirma, siger ministeren.

Dermed lægger hun op til at øge valgfriheden ydeligere, efter at regeringen tidligere har indført valgfrihed mellem kommunal og privat hjælp i hjemmet. Inspirationen kommer fra Holland, hvor knap 60.000 ældre og handicappede siden 1996 har valgt at få penge sat ind på en »personlig konto«.

Som den første kommune herhjemme har Horsens netop fået socialministerens tilladelse til at iværksætte et forsøg med ordningen, som er valgfri.

Login