Her er den nye radikale folketingsgruppe

FOLKETINGSVALG: Se hele den nye radikale gruppe her - og se også, hvem der står på spring, hvis partiet går yderligere frem.

Radikale Venstre står til en af sine største valgsejre nogensinde.

Valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsens seneste vejede gennemsnit af alle troværdige meningsmålinger giver netop nu partiet et endnu bedre resultat end succesvalget i 2005 og ikke færre end 16 mandater i Folketinget.

Samtidig genopstiller kun tre ud af den nuværende folketingsgruppes medlemmer. Det betyder, at Radikale skal byde velkommen til en stribe nye ansigter efter valget.

Altinget | Christiansborg giver i dag et bud på, hvilke kandidater der bliver medlem af den nye radikale gruppe - også, hvis partiet får ydererligere fremgang, eller hvis partiet skulle gå tilbage. 

Søren Risbjerg Thomsen, der for Altinget.dk har udarbejdet en "hitliste" over de radikale mandater, der viser, i hvilken rækkefølge og i hvilke storkredse de falder - helt frem til 25 mandater.

Altinget.dk har herefter ud fra en analyse af kandidatfelterne i de forskellige storkredse sat ansigter og navne på de forskellige mandater.

1. mandat til Radikale Venstre (Københavns Storkreds, 1. mandat)

<img align="left" src="@nyimg=7125@" style="padding-right: 5px;"/>Første mandat til Radikale Venstre falder i Københavns Storkreds. Her er der ingen tvivl om udfaldet: Det vil gå til et af partiets nuværende medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, integrationskonsulent, forfatter og foredragsholder Manu Sareen. Manu Sareen har været aktiv i Det Radikale Venstre i en årrække og har siddet i Borgerrepræsentationen siden 2002 og var frem indtil sidste år også statsrevisor. Hans popularitet blandt vælgerne er da også med årene blevet større og større - han blev således førstesuppleant til Folketinget både ved valgene i 2005 og 2007 og fik ved kommunalvalget i 2009 mere end 8.000 personlige stemmer. Med Lone Dybkjærs afgang fra dansk politik er han nu sikker på førstepladsen i København. Manu Sareen er født i Indien, men har boet i Danmark, siden han var tre år gammel. Han er oprindelig uddannet socialpædagog og er i dag 44 år gammel.

2. mandat til Radikale Venstre (Sjællands Storkreds, 1. mandat)

Login