Helveg: Tiden arbejder for vores politik

INTERVIEW: Radikale har en strategisk trumf i den økonomiske ansvarlighed, mener Niels Helveg Petersen. Han lægger dog ikke skjul på, at næstformand Zenia Stampes stil i udlændingedebatten ikke lige er hans kop te.

1966.
Det var året, hvor Niels Helveg Petersen (R) første gang kom i Folketinget for det parti, han kom til at personificere i en menneskealder. Dengang var Det Radikale Venstre ved at arbejde sig frem til den afgørende midterposition, hvorfra man kunne udpege statsministeren. Men selvom Radikale i dag helt har mistet den centrale rolle, er veteranen ikke det mindste bekymret for partiets fremtid.

Umiddelbart var der ellers ikke meget at glæde sig over på Radikale Venstres landsmøde i weekenden, hvor det med 99 procents sikkerhed var sidste gang, Niels Helveg Petersen deltog som siddende folketingsmedlem.

Opgivet af S
En ting er, at VK-regeringens blokpolitik siden 2001 har sat Radikale uden for indflydelse. Det kan partiet, som Niels Helveg Petersen udtrykker det, "ikke gøre så meget ved". Langt mere epokegørende er det, at Radikale Venstre også indenfor oppositionen spiller en sekundær rolle efter, at R er blevet kasseret som Socialdemokraternes foretrukne partner til fordel for SF.

Login