Helte eller marionetter

Tvs udsendte medarbejdere i og omkring Irak udelader oftest både nyheder, fakta og objektivitet. Koalitionen censurerer tydeligvis med det udgangspunkt, at fakta forplumrer kendsgerningerne. Alligevel er de heltemodige korrespondenter elsket af deres kolleger hjemme i tv-studierne. Klumme af Altinget.dks J. F. K. Øhlenschlæger.

Også danske journalister er udstationeret i Irak, Kuwait, Amman, Qatar, Jerusalem og så videre. Her er de helte for de journalister, der måtte blive hjemme. Men det er meget begrænset, hvor mange nyheder, de rapporterer. Censuren forhindrer dem åbenbart i at interviewe andre.

Nu er det journalisterne selv, der bliver interviewet via videotelefon eller satellit direkte fra tv-studiet. Hvorfor nu det?

De giver deres egen vurdering af situationen dér, hvor de er udstationeret. Andet kan de ikke. Men hvor går grænsen mellem journalistik og noget andet?

Login