Haarder stiller krav til imamer

Integrationsminister Bertel Haarder (V) stiller i nyt lovforslag krav til de muslimske imamer, der ønsker opholdstilladelse i Danmark. De skal kunne dansk, og så må de ikke prædike imod demokrati.

Islamiske imamer, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, skal fremover kunne tale dansk, hvis de vil have myndighed til at vie muslimske ægtepar.

Samtidig skal imamerne under fredagsbønnen passe på med at formidle antidemokratiske "værdier og holdninger". Hvis de gør, ryger de ud af Danmark.

Forslaget er resultatet af en aftale i efteråret mellem regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Login